FORENINGSJAGT,
Lørdag den 2. november, kl. 09.00

Traditionel foreningsjagt på Colindseje. Parole efter morgenkaffen, indlagt ”anti-dehydreringspause” i laden på syd (for at sikre opretholdelse af væskebalancen hos både yngre og ældre), jagtfiskalens iagttagelse og evt. auktion over det (forhåbentlig) nedlagte vildt efter paraden.
Dette vil være den første gang i denne sæson, vi må skyde harer, da harens jagttid netop er indtrådt dagen forinden.

Der vil ved denne jagt være mulighed for deltagelse af to nyjægere. Tilmelding for nyjægere vil ske efter ”først til mølle-princippet”.

Tilmelding for medlemmer som altid til K.A. Hansen (tlf./sms 2866 7345 - e-mail: kahansen882@gmail.com) tidligst lørdag den 19. oktober og senest søndag den 27. oktober.