Rævejagter

Fællesjagterne blev afløst af både små og store rævejagter. De større rævejagter afholdtes en eller to gange hver vinter og hertil inviteredes medlemmer af Randers Jagtforening med som deltagere. Det var formanden, Pauli Andersen, der havde skabt denne kontakt ved de årlige kredsmøder, der dengang altid afholdtes på ”Jylland” i Randers. Ved disse store rævejagter drev man de store arealer på Øer og ved Søndre Plantage af, og der spistes madpakker i Cafeteriet på Elsegårde Camping.

Der var dog nogle borgere i Elsegårde, der syntes, at det virkede noget voldsomt, når der kom en bus-fuld jægere for at deltage i disse jagter. Fra generalforsamlingen den 30. januar 1976 kan i protokollen læses: ”Efter nogen diskussion om den til dels mislykkede rævejagt den 10.-1. erklærede formanden sig villig til at afholde bestyrelsesmøde forinden hver rævejagt, hvortil indbydes de, der skal sætte skytter af, således at alt er klarlagt på forhånd” og i referatet fra generalforsamlingen den 7. januar 1977 kan man yderligere læse: ”Der udspandt sig en livlig debat om, hvorvidt jægerne fra Randers skal inviteres med på rævejagtern; uden at det dog kom til afstemning konstateredes det, at den overvejende stemning var for, at de stadig skulle med, idet det dog kraftigt pointeredes, at jagterne i såfald skal være veltilrettelagt.  Det vedtoges at idømme bøder ved den kommende rævejagt således: At skyde efter flyvende vildt: 50,- kr., at ryge på posten: 25,- kr., at skyde efter harer og rådyr: 200,- kr.”

Protokollen beretter videre: Lørdag den 28. januar 1977 afholdtes rævejagt, hvori skulle have deltaget jægere fra Randers, men da det var en forrygende snestorm, havde de tidligt om morgenen ringet afbud.” Da vejret ved 10-tiden stilnede af, gennemførte de 4 mødte jagten, hvorfra der videre berettes: ”Ved den lille tjørneplantning ved den naturlige grav i Nordmarken kunne vi se helt frisk fod ind til graven. Formanden mente at se et glimt af Mikkel og kastede et skud derind, inden vi andre nåede at komme på plads, hvorfor ræven gik i graven. Der blev sat en pind for hullet og man gik hjem for at ringe efter formandens bror og dennes gravhund. – De kom om eftermiddagen, men hunden kunne ikke smide ræven ud.” Dette er sidste gang, protokollen fortæller om store rævejagter med deltagelse af jægerne fra Randers.

Udover disse store rævejagter holdtes der hvert år flere mindre, der formede sig som en blanding af gravjagter og drivjagter, hvor mindre ”skrub-arealer” og moser blev drevet. Der deltog normalt op mod en halv snes mand i disse rævejagter, der altid sluttedes med en hyggestund i smedien. Der var mange ræve dengang, hvorfor der ganske ofte var udbytte med hjem. – Den nok største dag i foreningens historie, hvad angår rævejagter, er uden tvivl ”julejagten” (for foreningens egne medlemmer) den 27. december 1975. Her blev udbyttet ikke mindre end 8 ræve, - hvoraf den ene var helt skaldet. Den var ikke angrebet af skab, som vi kender det fra de senere år, men derimod af en eller anden hudsygdom. Den var da også ret vanskelig at få ud af graven, som den hele tiden forsøgte at søge tilbage til. 

Det blev efterhånden vanskeligere at skaffe arealer, hvor man frit måtte gå på rævejagt og fra 1978 afholdtes der kun een årlig rævejagt, nemlig den traditionelle jagt mellem jul og nytår; enkelte år med en ekstra i løbet af januar måned. Det var i disse år Niels Bertram Mikkelsen og familien Bredstrup, der ved at lægge revirer til, holdt liv i foreningens rævejagt-traditioner.

I 1986 stiftedes bekendtskab med Frans Kilde Hansen, Gravlev Møllegård, der den 2. februar samme år og gennem nogle år derefter inviterede foreningens medlemmer på rævejagt på Gravlev Møllegårds arealer, hvor der også inviteredes på spisning, og som endvidere foranledigede, at foreningens medlemmer blev inviteret med på rævejagter på Vosnæsgård, hvor Frans Kilde Hansen var medlem af det konsortium, der havde jagten der.

I begyndelsen af 1985 undersøgtes mulighederne for at leje rævejagten på Lyngsbækgaard, hvis nye ejer, Per Henriksen, ikke ønskede at der blev drevet egentlig jagt på ejendommen, men gerne så, at nogle af rævene, der havde vist lidt nærgående interesse for noget af godsets fjerkræ, blev bortskudt.

Det var dog først i 1987, at dette blev en realitet, og sammen med invitationerne til rævejagter på Gravlev Møllegård blev det indledningen til foreningens nye ”storhedstid”. Fra bestyrelsesmødet den 30. december 1986 kan således ses, at der var planlagt ikke mindre end 4 rævejagter for den kommende sæson, nemlig den 11. januar ’87 på Lyngsbækgård, den 25. januar i Elsegårde, den 8. februar på Gravlev Møllegård og den 15. februar på Lyngsbækgård.

Den 30. januar 1988 havde Lyngsbækgårds ejer, Per Henriksen, bedt foreningen om at arrangere en lidt større rævejagt, idet nogle af hans venner og forretningsforbindelser gerne ville med på en sådan. Det blev starten på, at Per Henriksen og fru Vivi en gang om året bad foreningen om stå for en sådan større rævejagt (udover de mindre rævejagter, som foreningen selv fik lov at holde) hvor de inviterede nogle gæster med, og hvor de hver gang også inviterede deltagerne på frokost. Traditionen for menuen ved disse frokoster var: 2 slags sild, forloren skildpadde, kaffe og napoleonskager, - og der var altid rift blandt foreningens medlemmer om at komme med på disse rævejagter, hvortil der af praktiske årsager var begrænset deltagerantal.

Den 7. februar 1988 inviterede foreningens da nye medlem, Bent Gildsig, på rævejagt på sit revir i Skaarup. Dagens eneste udbytte var en krage, som Bent Gildsig havde skudt hjemme i haven, allerede inden vi andre ankom. Protokollen beretter dog: Netop som drevet skulle til at gå på plads, kom Mikkel og gik bagud af såten og snød derved os alle sammen. Den passerede Ole Jørgensen udenfor skudhold, - havde drevet blot gået på plads ½-1 minut tidligere, havde den uden tvivl vendt og gået ind i såten igen.”