Elsegaarde Jagtforening er stiftet den 24. marts  1933.

Om foreningens start berettes følgende i det jubilæumsskrift, der blev udgivet i anledning af foreningens 75-års jubilæum i 2008 :

Det eneste, vi kender til foreningens start, er denne bekendtgørelse fra Landsjagtforeningens medlemsblad, "Jagt og Fiskeri", (efter anmodning fik vi i 1984 en kopi af den gamle bekendtgørelse fra Landsjagtforeningen) :

Desværre ser det ikke ud til, at foreningen har haft en forhandlingsprotokol fra starten. Den ældste protokol, foreningen er i besiddelse af, starter i 1947. Derimod er den første kassebog stadig i foreningens besiddelse. Den første side omfatter 1933 og 1934, - men det er alligevel et spørgsmål, om det er den første kassebog, - idet den starter med ”Transport” af 92,00 kr. i indtægter og 78,93 kr. på udgiftssiden.
Den første side i den gamle kassebog kan ses her ved siden af.

Man kan heraf se, at medlemstallet på dette tidspunkt er forøget med 2 i forhold til bekendtgørelsen fra ”Jagt og Fiskeri”.

Ved at læse videre i kassebogen kan vi se, at man har betalt kontingent 2 gange årligt. Indtil 1942 udgjorde det halvårlige kontingent 2,00 kr.. Første halvår 1943 udgjorde kontingentet 2,50 kr. og 2. halvår 7,50 kr.. Første halvår 1944 udgjorde kontingentet igen 7,50 kr., medens det i 2. halvår igen var nede på 2,50 kr.. Andet halvår 1946 udgjorde det 3,50 kr. for fra første halvår 1947 igen at være sat ned til 3,00 kr., indtil det i 1951 hævedes til 5,00 kr..

Det halvårlige kontingent svarer også til, at man helt frem til 1973 holdt halvårlige generalforsamlinger. Meget kunne tyde på, at det halvårlige kontingent for de flestes vedkommende som regel er blevet betalt kontant ved den halvårlige generalforsamling. 

I den gamle kassebog står ”Kassebog for Elsegaarde og Omegns Jagtforening”. Jvfr. bekendtgørelsen fra oprettelsen synes det officielle navn dog altid at have været Elsegaarde Jagtforening. Foreningen dækkede det tidligere Ebeltoft Landsogn med landsbyerne Elsegaarde, Øer og Skovgaarde, - samt alle derimellem liggende ejendomme. 

Medlemstallet synes at have ligget stabilt omkring de 12-14 stykker. I 1948 kan man se, at K.A. Ovesen og C.E. Trab, begge Hjælm, er medlemmer af foreningen. Desværre kan vi ikke se nogen steder, om det har været for at deltage i nogle af foreningens arrangementer, men det er jo også tænkeligt, at det har været for at kunne modtage jagtbladet.  

I 1946 kan man eksempelvis se, at bøder på klapjagten har indbragt 18,00 kr., hvilket netop har kunnet dække udgiften til 6 klappere á 3,00 kr.. I 1944 havde udgiften til klappere været det dobbelte.

I 1948 indkom der 50,00 kr. i bøder på klapjagten, medens der blev solgt 1 hare for 7,00 kr., 1 fasan for 6,50 kr. og 1 egern for 1,00 kr., medens resten af det nedlagte vildt solgtes til Århus for 69,15 kr., hvorfra skulle trækkes  6,50 kr. for fragt og emballage. De 8 klappere var hver honoreret med 3,00 kr., i alt 24,00 kr., der var betalt strøm i skolen (til aftenfesten) med 5,00 kr., rengøring med 7,50 kr. og blomster til fruerne Ishøj og Mikkelsen havde kostet 10,00 kr. (fru Ishøj var gift med lærer Ishøj, der jo lagde skolestuen til og fru Mikkelsen var formand Bertram Mikkelsens kone, der lagde hus til ved frokosten under klapjagten). 

Foreningen var fra starten organiseret under Landsjagtforeningen af 1923. Ved foreningens oprettelse eksisterede der ”de to kendte” jagtorganisationer i Danmark, Dansk Jagtforening (fra 1884, kendt og opfattet som ”godsejernes jagtorganisation”), og Landsjagtforeningen af 1923, der blev startet som ”den lille mands jagtorganisation”. I 1940 stiftedes Dansk Strandjagtforening, i 1945 Dansk Havjagtforening og i 1951 Jydsk Jagtforening. Der blev derfor kamp om lokalforeningerne jagtorganisationerne imellem, og også Elsegaarde Jagtforening var mål herfor.

I den ældste af protokollerne kan man læse, at der ved generalforsamlingerne den 15. januar 1953 og den 11. juni 1958 er blevet behandlet henvendelser fra Jydsk Jagtforening om overflytning til denne. Dette blev dog i begge tilfælde afvist.

I årene under og lige efter 2. Verdenskrig var der mange ræve i landet og dels for at holde bestanden i ave, dels for at skaffe værdifulde skind til samfundsøkonomien, oprettedes på nationalt plan en ordning, hvor man kunne opnå autorisation som rævejæger, hvilket gav visse privillegier med hensyn til at drive rævejagt, ligesom man som autoriseret rævejæger kunne tilkaldes af lodsejere, der var plaget af ræve. I tilgift til privillegierne var ræveskind dengang højt i kurs, hvilket jo nok har været et ekstra incitament for flere.

I Elsegårde oprettedes ”Østjyllands Flyvende Rævejægerkorps” med Jens Bredstrup som formand. Jens var kendt som en stor spasmager, hvilket bl.a. disse ”bulletiner” fra ham her ved siden af vidner om :

Desværre beretter den ældste protokol de første mange år kun om generalforsamlingerne, ikke om selve afviklingen af de forskellige arrangementer, det på generalforsamlingerne besluttedes at gennemføre. Fra bl.a. Klaus Bertram Mikkelsen ved vi, at mange idéer om den ene eller den aktivitet også ofte opstod spontant, når flere af medlemmerne i anden anledning mødtes i smedien, hvorfor de heller ikke er protokolleret.

Netop Klaus er nok det af foreningens medlemmer, der husker mest om det liv, der trivedes i og omkring foreningen, der ubetinget var lokalsamfundets samlingspunkt. Vi er derfor meget glade for, at Klaus har sagt ja til vores opfordring om at skrive lidt om sine erindringer omkring Elsegaarde Jagtforening fra barndommen og de tidligste ungdomsår.
Læs Klaus bertram Mikkelsens barndomseringdringer her.
Og læs om selve jagtudøvelsen i det historiske perspektiv her.